Oct 11, 2011

Mest om undervisning

Når man har indset, at man er for syg til at tage til undervisning, så er der vist ikke nogen undskyldning for ikke at lave et ordentligt indlæg.

Jeg tænkte vi kunne se lidt nærmere på hverdags-campus. Jeg har haft undervisning i lidt over to uger nu, fordelt på forelæsninger og seminarer. Seminarerne er lidt underlige, for i stedet for at have holdundervisning som derhjemme, sidder man i stedet max 10 personer på underviserens kontor. Jep! Hvis I kender til kontorerne på KUA, så kan jeg godt afsløre, at de her er en anelse større ;) selvom det nu ikke er fordi, at der er vildt meget plads. Det er egentligt ret hyggeligt, for det bliver mindre formelt og det er nemt at få gang i en god diskussion. Det forudsætter selvfølgelig at folk har læst, men da det er sværere at gemme sig imellem 10 mennesker på et lille kontor end i et klasselokale, så læser de fleste nok.
Det er i øvrigt i nogle ret underlige lokaler vi har forelæsningerne i. De fleste af mine ligger i Roger Stevens-bygningen, som lidt ligner noget taget ud af en science fiction film (hvilket var vildt svært at tage ordentlige billeder af):
Photobucket
Photobucket Photobucket
Photobucket

Det er forbudt at optage undervisningen (både lyd og billede!), så jeg har ikke nogle billeder af lokalerne inden i. Man går igennem meget, meget smalle døre ind på en lang række og sætter sig. Man kan ikke gå imellem rækkerne, så man kan kun komme ind og ud i enderne. Man skal ikke være særligt tyk eller bredskuldret før det bliver besværligt at komme igennem de døre! Nede foran er der dog en større dør, stor nok til kørestole ville kunne komme ind, forestiller jeg mig.

Den anden bygning jeg har forelæsninger i er Baines Wing. Den er meget ældre, og ret forvirrende at finde rundt i. Specielt det lokale jeg skal være i, er nærmest gemt væk, og hvis man ikke ved, hvor det er, er der ikke megen hjælp at hente i form af skiltning. Hvis man kommer ind igennem hovedindgangen skal man lige ud, til venstre, til højre, til venstre igen igennem to døre, tre etager op ad trapperne, ind ad en dør lidt til venstre for trapperne, igennem en til, til højre og tadaa, så er der et lille skilt, der proklamerer, at man er fremme. Kan I se hvad jeg mener? Det ligner mest af alt et gammelt kapel, med smalle bænkerækker, der forrest er delt i to, og høje, smalle vinduer i siden.

Både seminarer og forelæsninger varer i øvrigt kun 50 minutter og starter 5 over hel og slutter 5 i. Det er lige akkurat tid nok til, at jeg kan komme fra Roger Stevens til Baines Wing den dag, hvor de ligger lige op ad hinanden. Det er lidt sørgeligt, at der kun er 50 minutter, for man når næsten lige rigtigt at komme i gang med stoffet, og så er det slut.

I har set andre billeder af campus, men opdagede den her flotte fyr helt ude, hvor campus slutter:
Photobucket
Handsome, no? The Duke of Wellington, intet mindre. Skiltet sagde ikke noget om, hvorfor han lige stod der i hjørnet af en park.

Og fordi både briter og danskere elsker at tale om vejret kommer her til sidst et par stemningsbilleder af, hvordan det har været det sidste stykke tid...
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Og så en hel masse af det her selvfølgelig:
Photobucket


Til vi ses igen!

4 comments:

  1. Eeelsker at Wellington har, nåh ja, røde wellingtons på:-P
    Roger Stevens bygningen ser pænt sej ud!

    ReplyDelete
  2. Haha ja, det er så passende!
    Og den er ret sej, men ret forvirrende at finde rundt i, når man lige kommer ind første gang. Fx kommer man ind på "level 7", når man går igennem hoveddørene. Jeg har endnu ikke tjekket, om der er underjordiske niveauer xD

    ReplyDelete
  3. Hvor er det bare herligt at du laver disse indlaeg!
    Hold fast hvor ser Roger Stevens bygningen crazy ud - hvem godkendte den arkitektplan? Ikke fordi den er decideret styg at se paa, bare... un-called for? Du maa endelig melde tilbage om eventuelle underjordiske arkiver/forsoegslaboratorier/bunkers/alien gemmehuler! Det er ikke lige der man forventer engelskforelaesninger skulle finde sted - videnskabshalloej, maaske... Hvornaar er det bygget?
    Tillykke med at du overhovedet fandt frem til den anden forelaesning! Jeg havde nok givet op halvvejs, jeg er saa sky for at sproerge om vej:P Derudover lyder det tilpas mystisk, gammelt og krinkelkroget til et engelsk studie:D
    Hvem har malet stoevlerne roede paa den stakkels mand? Og har han noget specifikt med Leeds universitet at goere?
    Har I nogle gode undervisere? De skal jo helst du til noget hvis man skal spaerres inde i deres kontorer med jaevne mellemrum..!
    Apropos vejret, saa er det her taaget for hvad foeles som 117 dag indenfor kort tid, og det holder paa al forureningen, saa der en sjaelden gang er tale om egentlig smog i kbhs gader - bvadr! Haaber I har det bedre.
    Har du besoegt katedralen endnu? Husker noget med at der skulle vaere en flot katedral i Leeds - men kan ske jeg blander det sammen med en anden by:P
    Fortsat god studie- og skrivelyst!
    Eka

    ReplyDelete
  4. Haha, I know! Jeg aner ikke hvem kom på den idé, og mystisk nok er det ikke lige sådan til at finde ud af! Hverken arkitek eller byggeår :/

    Jeg fulgte efter en, der så ud som om de vidste, hvor de skulle hen, hvilket heldigt nok var samme sted! Jeg turde nemlig heller ikke spørge om vej. I hvert fald ikke før det var absolut nødvendigt.

    Og jeg ved ikke hvorfor han har røde gummirøjsere på, men det ser ud som om, at det er med vilje XD

    Og ja, underviserne er rigtigt gode! Måske har jeg været heldig, fordi er allesammen meget interesseret i de emner de underviser i, så... Yay! :)

    Adrk, her er vi vist ret fri for smog, heldigvis :S Det er ikke så slemt, specielt ikke på campus, som er ret grøn, og Bodington, som jo ligger milevidt fra alting XD

    Og nej, ikke endnu! Der ER godt nok en, men der var en messe i gang, da vi kom forbi, så... it's on my list!

    ReplyDelete